Posts Tagged ‘store vega’

FLORENCE AND THE (HYPE) -MACHINE (# 2)

February 1st, 2010 by VEGA-Blogger

2. del af af Jacob Odgaard fra VEGAs artikel om Florence and the Machine. Læs 1. del

Brugerdreven Hype
Men musikken skal også ud til musiklytterne. Gruppen gjorde sin del ved at spille på mindre steder rundt omkring i England, og selvfølgelig ved at tage imod den førnævnte håndsudrækning musikindustrien gav dem. Men hvordan når Florence and the Machine uden for Englands grænser?

Svaret ligger, i mine øjne, i hvad jeg vil kalde den ”brugerdrevne hype”, som i høj grad er et produkt af Web 2,0 fænomenet, herunder blogs. Fordelen ved blogs er, at man som musikelsker nemt og hurtigt kan få et overblik over, hvad der rører sig i hele verden i netop de genrer, man interesserer sig for. Dette er utroligt bekvemt, først og fremmest fordi du muligvis interesserer dig for niche-genre, der ikke rammer mainstream medierne. Men også fordi du på eksempelvis en britisk musikfantatikers blog ofte hurtigere kan få den information, du søger (eller ikke søger), end du kan via dine lokale såvel som nationale tv- og radiostationer.

For denne blogskribents vedkommende kom kendskabet til Florence and the Machine for godt et år siden ved hjælp af den såkaldte MP3 blog aggregator hjemmeside The Hype Machine. Uden at gå for meget i detaljer, så er idéen med The Hype Machine, at hjemmesiden indsamler information fra alverdens musikblogs og så kan de besøgende stemme på de sange, de kan lide. Sangene der får flest stemmer ligger øverst på hitlisten, og sådan opdateres siden sekund for sekund.

Florence and the Machine har toppet disse brugerdrevne hype-hitlister adskillige gange i løbet af det sidste år. Der findes over 112 mio. blogs på internettet, og det, for mig, interessante spørgsmål at stille er, hvor stor indflydelse denne brugerdrevne hype har, især for upcoming bands.

Denne blogskribent priser sig lykkelig for, at han for godt et år siden hørte Florence and the Machine på en blog og glæder sig ekstremt meget til at gruppen besøger Store VEGA d. 28. februar i år.

Popularity: 1% [?]

VASKEÆGTE 70′ER ROCK I NY- FORTOLKNING

December 3rd, 2009 by VEGA-Blogger

Toner fra fortiden
Sidst skrev jeg om de storladne teen-melankolikere i White Lies og deres påståede plagieren af andre storladne rockbands, som Joy Division, Interpol og Editors. Denne gang er et andet band i fokus, som også må siges at skue tilbage i tiden, nærmere bestemt til den sene 60’ere og 70’er rock – nemlig australske Wolfmother.

Ikke fordi de to bands kan sammenlignes musikalsk, men med lidt god vilje kan man vel betegne dem begge som koncept-bands.

Det formmæssige udtryk er i hvert fald vigtigt for begge bands. Men samtidig er referencerne stilsikre og tilpas 00’erish og gøres så gennemført og originalt, at noget nyt opstår – og derfor er plagiat-mærkatet ikke helt passende.

wolfmother_LasseDearman

Foto: Lasse Dearman

Det er klart, at man ofte søger musik der skal udfordre ens horisont og præsentere nye udtryk, men i tilfældet med både White Lies og Wolfmother synes jeg ikke, det er nødvendigt. Det er ok, at det lyder af noget andet, når det samtidig er personlige fortolkninger. Ikke mere om White Lies her, men i stedet til ærke rock-ikonet Stockdale og Wolfmother.

Wolfmother
Über-rockbandet Wolfmother er overraskende nok fra Australien og også et af de bands, der udsættes for plagiat-hetzen fra gamle rockfans og anmeldere. Typer som mener, at Led Zeppelin og Blackk Sabbath opfandt rock-musikken, og nu må andre ikke røre den specifikke lyd, men som med alt andet kunst opstår nyt af at genfortolke det gamle.

Wolfmother er faktisk dannet i 2000, og deres stil defineres af musiksitet allmusic.com som psykedelisk proto-heavy. Bandet har levet en turbulent tilværelse med udskiftning af stort set hele bandet og består derfor i dag kun af forsangeren som eneste oprindelig medlem. Se forsanger Andrew Stockdale blive interviewet af Soundvenue, hvor han beskriver en svær tid efter de to andre oprindelige bandmedlemmer forlod bandet sidste år: http://www.soundvenue.com/play/videoer/2009/08/15/beatday-2009-wolfmother

Man kan heller ikke påstå, at Wolfmother er et særligt produktivt band. Det selvbetitlede debutalbum Wolfmother udkom i 2005, altså fem år efter bandets dannelse og efter en række ep’er, men det var samtidig dét, der gav dem internationalt gennembrud ca. 2 år senere. Opfølgeren fra i år Cosmic Eggs har fået en mere lunken modtagelse og er måske lidt mere af den samme sang.

70’er psychedelia i 2000-indpakning

Wolfmother lyder som Black Sabbath, Led Zeppelin, det vil jeg medgive, men også lidt som Jack White og en god del som start-millennium rockbølgen (i forlængelse af The Strokes, The Black Keys, The Raconteurs, Black Rebel Motor Cycle Club og andre nyfortolkere af blues/garage-rocken).

Også stil – og attitudemæssigt er Wolfmother båret af konsekvent 70’er nostalgi, og rock- klichéerne er til stede. Forsanger og den centrale figur Andrew Stockdale er med sine store krøller, stramme jeans og sceneoptræden indikationen af en ny Jimmy Page/Robert Plant. Alligevel vil jeg hævde, at vi lydmæssigt befinder os i 2000 med fusionen af 70’ernes psykedeliske guitar og den mere stramme lyd fra 2000-tallet.

Live er Wolfmother en ekstatisk rock-oplevelse; det er smukt, det er klassisk rock’n roll med den nærmest uhyggeligt velsyngende Stockdale i front. Deres sceneoptræden lader intet tilbage at ønske, og jeg tror, det er meget sjældent, at publikum bliver skuffede til en Wolfmother-koncert. Tilmed har det indbragt dem en grammy for Best Hard Rock Performance i 2007. Og dette vil jeg gerne bifalde, for jeg oplevede dem på Beat Day i år til en smuk opvisning i ægte rock’n roll. Se en flot billedserie fra Beat Day-koncerten i sommer og få et indtryk af hvad der venter.

Man bliver åbenbart ikke træt af god klassisk rock eller af attituden, og jeg ser meget frem til at opleve dem i februar til en udsøgt rock-session.

Af Maren Astrup Sørensen / VEGA

Wolfmother
Store VEGA
Den 2. februar – kl. 20.00

læs mere på VEGA.dk

Popularity: 1% [?]

THE RAVEONETTES — SORT EL. HVID?

October 2nd, 2009 by Electro-Gammelfar

Festen. Danmark. Dogmefilm på verdenskortet. Silvio Berlusconi er orienteret mod farver. Så så man lige mig, så så man lige Silvio — sølharen- — -Berlusconi komme hjem fra G20-topmøde. Tilbage til hjembyen Milano. Op på skamlen og så skabe god stemning: “Jeg skulle hilse jer fra en mand, hvis navn er, hvis navn er… vent det var en, der var solbrændt: Barack Obama!” Den slags udtalelser skriger (og skrives) på, at ‘lost in translation’ er en tendens, ikke en film. Kilden er MetroExpress, og den kan ta’ fejl, og det håber jeg den gør, men følgesekvensen fra velbrunede Berlusconi var efter sigende: “I vil ikke tro det, men to af dem gik ned til stranden for at tage solbad, fordi hans kone er også solbrændt!” Jeg har set en rigtig negermand; han sort i hovedet som en skraldespand. Fuck!

Det nærmer sig fra et nordeuropæisk perspektiv absurde højder…

the-raveonettes-in-and-out-of-control-koncerter.jpg

Nå — hvorom alting er så kom det til at handle om andre farver end sort og hvid. Fordi. The Raveonettes, som vi har skrevet om tidligere i forbindelse med en nyluftet intimkoncert i London, dags dato — el. på advokatsprog dd. — har bekræftet, at de spiller en Danmarksturné. I går kunne jeg læse i en gratisavis, at Sune Wagner havde mødt Johnny Reimer, som befinder sig omtrent 200-300 meter til venstre for mig her i Ålsgårde nu, havde inspireret den tidligere frontfigur fra Psyched Up Janis, som Electro-Gammelfar ud fra en digterisk betragtning er ét af århundredes fornemste bandnavne, de andre er ménage a boogie & Human Spam Facotory, til at gå ind i mødet med publikum med et lildt mere lyst, opløftende og showpræget sind. Væk med mol og generel dysterhed fra a til z. Hvorfor? Sharin Foo så vist også lidt forskrækket ud meldte avisens udsendte om. Hvis man er kynisk opdraget, kunne konklusionen lyde, at FinansGrisen (TM) presser alle, stor som små, kunstnerisk som industriel. Vi får se… Ovenfor udsnit af pressebillede, nedenfor — Sune & Sharin live. Hvad virker bedst?

Sort-hvid, el. i farver, online el. i levende live, bestem selv. The Raveonettes spiller live følgende fine datoer:

The Raveonettes — tirsdag den 1. december i Voxhall, Århus.
Forsalg til koncerten starter tirsdag den 2. oktober via www.voxhall.dk.

The Raveonettes –  onsdag den 2. december på Posten, Odense.
Forsalg til koncerten starter tirsdag den 2. oktober via www.postenlive.dk.

The Raveonettes — torsdag den 3. december i Studenterhuset, Ålborg.
Forsalg til koncerten starter tirsdag den 2. oktober via www.studenterhuset.dk.

The Raveonettes — lørdag den 5. december i Store Vega, København.
Forsalget til koncerten starter tirsdag den 2. oktober via: www.billetlugen.dk

Popularity: 1% [?]

One-eyed Mule inviterer til shoot-out

May 4th, 2009 by

Et lille opråb!! I mine 5-7 år som fast del af den store musikborg på Enghavevej (aka VEGA), fik jeg lagt trommehinder til en god spandfuld koncerter af vidt forskellig genrer og kvalitet… Et par stykker der står frem, må klart være; Daniel Lanois i Store VEGA (Albummet Acadie må være skrevet til at blive spillet i Store VEGA, og mener faktisk også, at Daniel fra scenen spurgte, om han måtte købe salen og lave det om til et studie ;) , De La Soul også i Store VEGA (mest fordi de fik ca.

Here is the original post:
One-eyed Mule inviterer til shoot-out

Popularity: 2% [?]