Posts Tagged ‘sun of jamaica’

GAMMELFAR TA’R PÅ FERIE — GOOMBAY

July 29th, 2009 by Mr. Brown

Fra negativ opbyggelighed til ferie
christ-haavard-berge-creative-commons
Så er Gammelfar ved at pakke sit barberskrabersæt sammen, for ferien står for døren. Innovation: man begyndte med ét blad, sæbe og en læderrem at slibe på. Nu får man fire blade, vibrationer og gel, der først bli’r til skum, når den iltes og masseres let. Hvad bli’r det næste? Seks blade? Syv? Ikke alt, der skinner, er guld; og ikke alt, der er gammelt, er dårligt; men noget gammelt er dårligt. Eller måske rettere så dårligt, at det er kitsch og dermed cool.

Ikke alt, der er nyt, genrekonventionsbrydende — det, nogen kalder avantgardens æstetik — er godt. Engang betød originalt noget, hvis oprindelser kunne spores (tænk på engelsk original). Fra Romantikken og frem gik der sport i innovation, genier og nye idéer. Måske lidt for meget — som fx Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen påpeger i værket Kritik af den negative opbyggelighed.

LÆS OGSÅ: Gammelfars kritk af Malk de Koijn

Nå, ordene løber af med Gammelfar, som egentlig blot ville ønske alle en god sensommer! Og i den anledning skal der bringes lidt musik. Først en fænomenal kitschet udgave af Goombay Dance Bands Sun of Jamaica. Om Goombay Danceband er tysk musik, når det er bedst, vil jeg overlade til andre at vurdere. Andet nummer er ikke spritnyt, men dæleme godt. Det er Damian Marley It Was Written i et semidystert Chasing Shadows Mix.

Goombay Danceband — Sun of Jamaica

Damian Marley — It Is Written — Chasing Shadows Remix

Foto: Chris-Håvard Berge, Creative Commons

Popularity: 1% [?]

GOOMBAY MELLEM MOOG OG MELT

July 22nd, 2009 by Mr. Brown

melt_festival_2009Fra  musikfestivaler til Goombay & retur til musikblogs
Ok — festivalomtale må nok siges at have fået sin del af repræsentationskagen her den senste uges tid på Musikblogs.dk, som vi så småt er i gang med at omdøbe til Goombay. Goombay as in bahamastrommen m. gedeskind (Gumbe på Jamaica);  Goombay Dance Band, opkaldt efter en idyllisk lille bugt på den caribiske ø Saint Lucia — hende, vi vejrer med varme lys i små børns hår. Og så kan Goom vendes til Moog!!!  — as in synthesizeren mange elektroniske musikere placerer temmelig højt på deres ønskeseddel over nyt gear. Vi holder dog fast i vores kærlighed til og fascination af musikbloggen som medie! Nye kommer dagligt til. Strøm Festival løber af stablen i midten af august, og i den forbindelse er der oprettet en kampagneblog (Strøm-blog), hvor koncerter, events og kunstnere får et par ord med på vejen. Af og til er der også gratis mp3-snacks til de sultne. Read the rest of this entry »

Popularity: 2% [?]