KRAFTWERK MENSCH – MACHINE

I anledning af at Kraftwerk har besluttet at remasterere deres tidligere produktioner og udgive dem i løbet af efteråret i eet stort box-set synes vi på redaktionen, at det er på sin plads at give dem et lille skud guf med på vejen. Undertegnede er stuhr stuhr fan af de düsseldorfske mestrer og derfor er dette indlæg skrevet med stor iver og entusiasme,  samt en smule hast, da der snart er fredagsvin på kontoret…

Nu også i Weekendavisen
I uge 41’s udgave af Weekendavisen, Kultursektionen, kunne man læse en dejlig forsideartikel om gruppen skrevet af Per R. Nielsen. Han kaster følgende beskrivelse af gruppen for dagen: “Udover den indlysende pointe, at vor tids ophøjede kunstnermyte reduceres til et viljeløst tandhjul i et større maskineri og musikken således bliver vigtigere end personerne bag, er menneskemaskinen ligeså meget en hyldest til den fuldendte symbiose mellem musiker og maskine, som den er en kritik af totalitære styreformer eller teknologiforherligelse.” Hertil er der kun at sige, med Kraftwerks egne ord: “Boing boom chack”!

Læs mere – Rejs med – fra Krautrock til Kraftwerk

Creative commons: hAdamsky

Anonymititen
Om “vor tids kunstnermyte” nu også er så my(s)tisk som Per vil have den til at være, kan man have mangt en mening om i en tid hvor hvad man kunne kalde den biografiske ontologi, i særdeleshed kendetegner nuværende og kommende generationer. Men hans pointe om at musikerne optræder anonymt som en anden fabriksarbejder fra de glade tressere, kan der være noget om ikke meget om. Den kliniske komposition/dissektionsproces som gruppen foretager både tematisk og musisk er outstanding lækker! Man kan næsten høre telegrafen printe eller morsesignalerne dutte ind, når Kraftwerk går i luften.

Kritikken
Kritikken er på sin vis todelt. Den eksisterer men på samme tid er den anonym. I nummeret  er det nærmest en registrerende, oplysende – info om for eksempel Marie Curie – og namedroppende datamat der bare spytter ud (spritzende) – heller ikke underligt at gruppen startede med at hedde ‘Organisation’. At det hele underlægges musikken kan man kun give Per ret i, det er i langt de fleste tilfælde de konnotative aspekter der indeholder en potentiel kritik. Men uhyggen ved lyden af geigertælleren fungerer primært rytmisk – alligevel er det jo uhyggeligt især set med vesttyske øjne anno1975! Kritikken bliver dog en anelse mere eksplicit i nummeret Das Modell fra albummet Die Mensch-Machine (1978) hvor teksterne også bliver en anelse mere prosaiske end de mere data-agtige af slagsen:

“Sie ist ein Modell und sie sieht gut aus
Ich nehme sie heut’ gerne mit zu mir nach Haus
Sie wirkt so kühl, and sie kommt niemand ‘ran
Doch vor der Kamera da zeigt sie was sie kann
Sie trinkt im Nachtklub immer Sekt (korr-ekt!)
Und hat hier alle Männer abgecheckt
Im Scheinwerferlicht ihr junges Lächeln strahlt
Sie sieht gut aus und Schönheit wird bezahlt
Sie stellt sich zu Schau für das Konsumprodukt
Und wird von millionen Augen angeguckt
Ihr neues Titelbild ist einfach Fabelhaft
Ich muss sie wiedersehen, ich weiss sie hat’s geschaft”

Wie so!
Fascinationen af den ny tid – e mailen opfindes i 1970 – og dens muligheder skriver sig musisk avantgardistisk ind i samtiden med fremtiden som perspektiv og optik. Men nostalgien eksisterer, på samme måde som kritikken, på lige linje med fremtidsbegejstringen.
Efter Stunde nul opbygges et plastisk Europa der glimter i neon og lugter af freon, men der spores en tydelig længsel efter det svundne Europa og en “…stræben efter en utopi, hvor teknologien bruges konstruktivt til at skabe en bedre verden frem for at slå ihjel” som Per definerer det. Integrationen af menneske og maskine er således et meget sympatisk projekt for Kraftwerk.

Creative commons: Simon Zirkunov

In koncert
Undertegnede var så heldig at komme ind og høre gruppen da de i 2004 gæstede KB Hallen. Det var ikke mindre end for fedt! Godt nok var der ikke så meget tilbage af den “gamle” analoge lyd, de havde kun laptops med og ikke som før i tiden hvor det foregik med hele Kling Klang studiet af underlige maskiner og højst sandsynligt også en hjemme-bygget højttaler eller to. Men nu er jeg, i modsætning til de mere underlige fans, nu også ret glad for The Mix (1991) selv om det er en lidt spøjs ‘houset’ ensretning af numrene. Men hvor om alting er, var det en fed koncert. Og jubelen ville næsten ingen ende tage da medlemmerne af gruppen lev skiftet ud med robotterne – i sig selv en fed pointe! – der pænt hilste på os allesammen.   I september kunne man i Randers opleve gruppen, der stadig tunerer verden rundt.

Her på falderebet kan man lige snuppe en hapser i form af en video med masser af data! Og for ens egen fornøjelses skyld anbefaler redaktionen at man kigger forbi Kraftwerks hjemmeside

Popularity: 1% [?]

Tags: avantgarde, das modell, die roboter, kraftwerk, music, techno, techno pop, teknik
Posted in avantgarde, consumerism, eksperimenterede musik, forbrug, koncert, koncerter, koncertoplevelser, kultur, musikblogs, populærkultur, postmodernitet, trans metro express, tzara | 2 Comments »