DEN JYSKE FESTIVALKAMP ER BEGYNDT
February 26th, 2010 by Rasmus OtvaldMange ville næppe blive stødt, hvis man konkluderede, at nationalklenodiet, Roskilde Festivalen, er Danmarks største, og endvidere, bedste festival. Goombay retter derfor blikket mod de jyske festivaler for at kigge nærmere på deres kunstnersammensætning. Skanderborg, Jelling og Skive. Kampen om dronningetronen er begyndt.
Smukfest (Skanderborg)
På kunstnersiden skuffer Smukfest i forhold til tidligere. De tiltrækker i år kun tre hovednavne, som ikke kan ses hverken i Skive eller Jelling.
-Kent (S)
-Volbeat
-Thomas Helmig
-
-
-
-
Kent er et fremragende band med internationalt format. Men, som eneste udenlandske hovednavn på en festival som smukfesten, holder de ikke.
Volbeat er at rigtig fint dansk band, som dog ikke bør pryde øverste linje på festivalsplakaterne.
Sidste unikke hovednavn er så hr. Helmig. Et lidt kedeligt ”sure bet”, og det kan undre, at man kører en mand, som hittede for 10 år siden, frem i forreste artilleri.
Smukfest henter dog yderligere et navn, som ikke kan ses på de to andre festivaler. I Got You on Tape. De vandt p3-prisen og er et virkelig upcoming band. Godt skuldret Skanderborg. Det vil vi gerne se mere af.
Overall er programmet for Danmarks indtil videre andenstørste festival ikke godkendt. Der er simpelthen alt for mange danske navne, som kan ses på alle landets andre festivaler også. Og hvad står de så tilbage med, et middelmådigt program hvor et svensk band må løfte smukfestarven.
Jelling Musikfestival
Jelling sikrede sig årets absolut flotteste navn, da de annoncerede, at Sir Elton John kommer til Jelling. Endvidere præsenterer de australske Wolfmother, Outlandish, og Medina.
Lidt bemærkelsesværdigt er det faktisk, at Jelling formår at være de eneste, som har Outlandish og Medina på programmet.
Outlandish har i en lang årrække været en populær mainstream rapgruppe herhjemme og den fremadstormende danske Madonna, Medina, hitter stort med hendes elektro-pop.
Foruden disse fire navne minder Jellings program utroligt meget om smukfesten i Skanderborg. Hvis Jelling kan holde højt niveau i den organisatoriske og planlægningsmæssige del, skal Skanderborg virkelig præstere i 2011, for ikke at blive overhalet.
Skive Festival
I år kan meget vel være året hvor Skanderborg må overgive tronen som Jyllands bedste festival til Skive. Skive sprænger rammerne med tre udenlandske topnavne, som ingen andre hamler op med.
- Greenday (US)
- Rammstein (DE)
- White Lies (UK)
-
-
-
Ikke alle er begejstrede for de midaldrende drenge i Greenday som med deres punk rock til tider lyder som selvynkende teenagere. De har dog deres publikum og med et CV, der siger millioner af solgte albums, har Skive imponeret.
Gik man lige og troede at Skive Festival havde nået overlæggeren, da de hentede Greenday, dukker Rammstein op. Med en sindssyg tanz-metall og et show, der kan give selv volbeatfans mareridt, er forudsætningen for at vildt show lagt. Som Greenday kan de også skrive millionsælgende rockband på CV’et plus ”det mest perverse band nogensinde” for nøgenoptrædener. Et vildt show bliver det unægtelig.
NB: Rammstein er grundet deres marcherende grundrytme i nogle af deres numre blevet beskyldt for at være nazister, der indirekte hylder Hitler. Dette er dog ikke tilfældet. Bandet har selv erklæret, da de ikke ville kaldes nazister, at de alle holder til på venstrefløjen. Rammstein er dog kontroversielle på så mange andre punkter, at Skive, når koncerten er ovre, nok fortryder at de hentede dem til alligevel.
Sidst men ikke mindst er der White Lies. De har ligget nummer ét på den britiske hitliste samt været opvarmning og support for både Coldplay og Kings Of Leon. Et band der levere anmelderroste koncerter og en lydprofil til det bredde publikum.
Også på de danske navne har Skive Festival samlet en pallet de andre festivaler på misunde. Landeplagen Rasmus Seebach. Nexusdrengene Nik og Jay. Og rock and roll’erne The Raveonettes.
Der er lagt op til, at Skive Strand vil give tusindvis af musikglade danskere en god sommer. Var programmet godt sidste år med The Killers, er det fremragende i år.
Opfordringen herfra; Køb billet til Skive og glem ikke Roskilde.
Det skal med rette siges, at festivalerne har mange navne, som alle ikke kan præsenteres her. Nedenfor kan nogle af de største navne dog ses. Tabellen kan give at overblik over, hvilke kunstnere du kan se, lige meget hvilken festival du tager til.
| Smukfest | Jelling | Skive | |
| Dizzy Mizz Lizzy | X | X | X |
| Sanne Salomonsen | x | x | x |
| Ginger Ninja | x | x | x |
| C.V. Jørgensen | x | x | x |
| Kashmir | x | x | |
| Dúné | x | x | x |
| Alphabeat | x | x | |
| The Rumour Said Fire | x | x | |
| TV-2 | x | x | x |
| Magtens Korridorer | x | x | |
| Nephew | x | x |
Til sidst skal det oplyses, at der med stor sandsynlighed vil blive tilført flere navne til festivalsplakaterne.
Popularity: 2% [?]
FIRE BLOGS OM MUSIKÅRET 2009 – GODT OG SKIDT
January 11th, 2010 by Jannick Blaksmark
I december gav Goombays egen Sanni sit bud på en ‘top of the (indie) pops anno 2009′-liste i artiklen Tilbageblik – 2009 med indiebriller. Her blev 10 udgivelser, fra Franz Ferdinan til Mew, fremhævet som indie-højdepunkter man bør forholde sig til på den ene eller anden måde. Goombay var dog ikke de eneste, der rystede året af sig med en tur ned af memory lane – også Rikke og Rune på Blaa Vinyl syntes, at en række udgivelser fortjente en plads i den blå sol. Du kan læse blå Vinyls top 10 vurdering af danske udgivelser fra 2009 her, og sørme om de ikke de også har et bud på årets udenlandske udgivelser.
-
-
På BlogPOP er der ikke så meget vinyl og indie i Camillas tilbageblik på pop-året 2009, hvor vi kommer både et smut forbi x-factor, Melodi Grand Prix og Medina. BlogPOP nøjes ikke bare med at støve af, de pudser også krystalkuglen og spår international succes til både The Astroids Galaxy tour (Læs også VEGAs blogindlæg om The Astroids Galaxy Tour) og The Raveonettes(Læs mere om The Raveonettes). Her på Goombay krydser vi fingre for, at Camillas orakelevner er i orden!
Knap så begejstrede for det forgangne år er den dansk/islandske blog Indie Laundry. Dette til trods har de fundet 10 favoritter frem, hvor af et par stykker akkompagneres med videoklip – se Indie Laundrys ‘09 liste.
Regnsky indtog den 2. januar Dunkel til et post nytårs-knald, og det er nok også hos den lille gruppe musikbloggere, at man kan finde den mest omfattende gennemgang af 2009. På bloggen kan du både finde – Årets mest oversete udgivelser(Lærke Regnsky), Records to remenmber ‘09 by(Morten Regnsky), Den der liste(Eva Regnsky) og Om året 2009 og hvad det bragte med sig(Søren Regnsky) – og så burde du også være godt dækket ind for 2009 abstinenser.
Mangler vi nogle gode gennemgange, er du meget velkommen til at gøre os opmærksomme på dem nedenfor i kommentarfeltet!
Godt nytår til alle…

Popularity: 2% [?]
TILBAGEBLIK – 2009 MED INDIEBRILLER
December 11th, 2009 by Sanni MeeAf Sanni Soon Mee Pedersen – Indie/alternative
2009 har været et spændende, musikalsk år med en del længeventede udgivelser. Som musikelsker kan man se tilbage på et herligt år, hvor man fik serveret den ene klasseudgivelse efter den anden. Vi rejser tilbage til årets start og graver i kronologisk rækkefølge de mest interessante, bedste og mest bemærkelsesværdige indie-udgivelser frem.
Forår 2009 – Franz Ferdinand, White Lies, Oh No Ono, Depeche Mode, Grizzly Bear
Rejsen starter i af januar, hvor tredje udspil fra skotske Franz Ferdinand kommer på gaden med titlen Tonight: Franz Ferdinand. Albummet, er i modsætning til bandets tidligere, krydret med elektroniske lydeffekter, hvilket resulterer i en spændende udgivelse, der viser en anden eksperimenterende side af bandet.
-
-
I februar udkommer debutalbummet fra engelske White Lies. Der ligger en mørk skygge over det dystre album, som til tider lyder som noget, man har hørt før, men forsanger Harry McVeighs karakteristiske vokal og de ørehængende melodier løfter niveauet.
-
-
-
-
Der er forår i luften, da Oh No Ono opfølger det interessante debutalbum Yes med toeren Eggs, der er mindst lige så eksperimenterende som debuten. Som mange andre bands, er Oh No Ono’s lyd blevet mere dyster, og de lalleglade musikere har bevæget sig i en mere moden retning, der teknisk er bedre. I modsætning til Oh No Ono, der er et relativt nyt band, udkom der også i april et nyt album fra en gammel kending. Depeche Mode har efterhånden lavet musik i 30 år, og med albummet Sounds Of The Univers slog englænderne fast, at de stadig kan lave fantastisk musik.
-
Så er vi kommet til maj, hvor Grizzly Bear udsender tredje album med titlen Vackatimest. Et flot album inklusiv singlen Two Weeks, der i sig selv er grund nok til at anskaffe sig albummet.
Et af nutidens største punkbands Green Day vælger også at udgive i maj. 21st Century Breakdown kører samme stil som forgængeren American Idiot, der er fyldt med politiske budskaber.
-
-
Sommer 2009 – Nephew, Placebo, Mew, Dúné
Vi er nået til sommeren 2009. Der er gang i de danske festivaler, som præsenterer store, internationale navne som: The Killers, Bloc Party, Franz Ferdinand, Arctic Monkeys og Oasis. Danske Nephew er også at finde på plakaten til diverse festivaler, hvor de spiller numre fra den nye plade Danmark/Denmark, der udkommer grundlovsdag. Albummet er gennemarbejdet og nok det mest interessante og måske også bedste album fra Nephew til dato.
-
-
Vi behøver kun at vente et par dage efter grundlovsdag, før Placebos Battle For The Sun er i butikkerne. Dette er første album siden trommeslager Steve Hewitt forlod bandet i 2007. Man kan godt mærke forandringen, men det har bestemt ikke svækket briternes musikalske evner.
-
-
-
I august kom det længeventede album fra Mew med titlen No More Stories Are Told Today I’m Sorry They Washed Away No More Stories The World Is Grey I’m Tired Let’s Wash Away. Albummet blev rost til langt op over skyerne af diverse anmeldere, og med originalitet og sange i topklasse er det fuldt fortjent.
-
-
Senere i august udkommer den ”svære” to’er Enter Metropolis fra Dúné. Det er ikke noget mesterværk, men alligevel holder de ambitiøse elektrorockere niveauet og laver en fin opfølger. Arctic Monkeys giver også lyd fra sig i august med pladen Humbug, der indeholder den fremagende single Cornerstone. Med Humbug, der er gruppens tredje studiealbum, springer bandet flere trin op ad stigen mod rockscenens stjernespækkede himmel.
-
-
Efterår 2009 – Muse, The Raveonettes
I efteråret udsender Muse albummet The Ressistance. Der er ikke meget andet at sige, end at Muse gør det igen, og de gør det super flot! Det er godt produceret, hvilket bandet, for første gang, selv har stået for. Albummet bliver ganske enkelt bedre og bedre for hver gang, man hører det.
-
-
-
Den sidste udgivelse, der skal fremhæves er In And Out Of Control fra danske The Raveonettes. På albummet oplever man en anden side af det ellers så rock n’ roll-prægede band, for på dette album er det de mere poppede toner, man får at høre. Det er spændende og ikke mindst modigt.
-
-
Hvis du ikke i forvejen er indehaver af disse cd’er, så er det tretten ønsker til ønskesedlen.
- eller smut selv ud og køb dem…
Popularity: 2% [?]
LABEL TOUR: CRUNCHY FROG
August 20th, 2009 by Jannick Blaksmark
Før sommerferien tog vi hul på en label-føljeton, hvor vi satte fokus på, hvad der rør sig ude på de mellemstore danske pladeselskaber. Det blev til et kig på Bagerens drømmeland (Music for Dreams) og Søren Winding og Christian Møllers sympatiske Tigerspring-projekt. I dag kigger Goombay på, hvad de går og roder med på et af Københavns ældre indieselskaber – Crunchy Frog.
LÆS MERE – Label Tour Music for Dreams
Med bands som Superheroes, The Raveonettes, epo-555, Junior Senior og Powersolo i folden er Crunchy siden de åbnede dørene i ’94 for længst trådt ind i den tungere liga af danske musikselskaber, og de fraskriver sig da også betegnelsen ’undergrunds-foretagende’ på deres hjemmeside. Trods størrelsen er der dog stadig lidt plads til at eksperimentere med nye navne. Vi kigger selvølgelig nærmere på et par af disse nedenfor… Ja, og så er timingen for vores lille feat. jo heller ikke helt tosset for, som den kvikke student har regnet ud, må Crunchy i år begynde på knallertkort-undervisning (15 år), hvilket de laver lidt larm for den 5. september i den gamle betonkælder Under Vand med et stærk line-up af egne og eksterne kunstnere. Vi bringer programmet til sidst i artiklen…
Beta Satan
Kigger man igennem det lidt… hmmm… kliche-fyldte(?) (eller dybt ironiske???) – ’vi er meget crazy-dark-knight-rebeller som faktisk godt tør være sådan lidt Vice – fuck janteloven’-agtige udtryk, er et af de nyere skud på Crunchy-stammen – Beta Satan (lige efter Alfa Satan?), et ganske sjovt bud på et sammenkog af 180 kmt. derudaf rock og små elektroniske skæve nuancer. At der er kreative kræfter fra det fantastiske projekt Tiger Tunes involveret i Beta Satan fornemmer man tydeligt i den underlæggende detaljemangfoldighed, der præger det ellers noget tunge lydbillede.

Havde man en forkærlighed for den præ-historiske meget happy-go-lucky electro-lyd, der udgjorde Tiger Tunes, kan man med fordel udfordre sig selv lidt ved et lyt på den Sataniske version af dette lydbillede. Og der er open mic, hvis du har en holdning til musikken, for som de skriver på deres hjemmeside: ”We don’t want to hear what you have to say. Your mediocre existence has no appeal to us. Keep your lack of talent to yourself. Nothing you have to offer could ever have any interest to us. We don’t care about you and we don’t know anybody that does.”
SNAKE & JET’S AMAZING BULLIT BAND
Et andet Crunchy-projekt, som vi tidligere har været omkring i forbindelse med vores fokus på musikselskabet Tigerspring er det vanvittige Snake & Jet’s Amazing Bullit Band. Det betyder dog ikke, at de skal springes over her! Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at Snake & Jets energiske 60′er-inspirerede-lyd er gået rent ind hos Goombay-holdet.
Deres brug af Hammond, en energisk lilletromme, en guitar hentet fra Greatful Death/The Who og en vokal, der kunne være tager fra et bittert 80′er uk-punkband, bliver brygget sammen, så det er meget svært ikke at vrikke sådan lidt løssluppent med sine sexy ankler. Bandet, der lige er kommet hjem fra Beijing (findes der mon et videoklip fra Mao Livehouse? For det ville jeg sgu gerne se!), spiller som Beta Satan også til Crunchy Frogs 15 års Under Vand-fest. Og et eller andet siger mig, at det er turen til Ørestaden værd.
Foto Simon Højbo Hansen
-
Og så var der sørme en Crunchy Blog
Da vi skrev om Tigerspring, gav vi dem lidt røg for et lidt pinligt social media-forsøg på deres hjemmeside (’so ein Ding müssen wir auch haben’-ish).
LÆS MERE – Label Tour: Tigerspring
Derimod skal Crunchy have lidt props for deres blog, og vi har derfor selvfølgelig inviteret dem indenfor i vores fine selskab af danske musikblogs her på siden. Bloggen har levet siden ’99 og indskriver sig dermed som en af de ældste nulevende danske musikblogs, det synes vi er dygtigt… Ja, og så er den langt fra udelukkende et salgsværktøj, som man godt kunne frygte fra et pladeselskab, men indeholder masser af interessant redaktionelt stof…
SNAKE & JET’S AMAZING BULLIT BAND
Beta Satan
Beta Satan – 666
Program Crunchy Frog 15 år - Under Vand
First Floor Power – feat. Jenny Wilson
18th Dye
Epo-555 (afskedskoncert)
Powersolo vs. Kim and the cinders
Lars & the hands of Light (debut)
The Tremolo Beer Gut
Snake and Jet’s Amazing Bullit Band
Beta Satan
Djs – Jenny Wilson, Kim Las + Crunchy Staff
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Popularity: 1% [?]
BEATDAY I VALBYPARKEN
July 8th, 2009 by Mr. Brown
Fra Roskilde over jazz til Beatday i Valbyparken
Roskilde Festival er netop ovre, og støvet fra Distortion, Strøm & Spot har lagt sig — men der’mér! Jazzfestivalen svøber København i vellyd indtil d. 12, selvom hjemmesiden volder problemer. Blind Boys of Alabama Gamle Scene på fredag; hovednavnet José Gonzáles har desværre aflyst; men med 600 koncerter over festivalens tidsrum, burde det være muligt at finde noget, der falder i ens smag. Inden for den elektroniske musik er der store navne på programmet inden for kategorien Something Else, nemlig Daedelus & John Hopkins, der spiller lørdag på Skuespilshusets Store Scene.
Read the rest of this entry »
Popularity: 5% [?]


Foto: Klavs Bo Christensen


