TIGERSPRING – VI VIL HA’ JERES HJEMMESIDE
January 28th, 2010 by Jannick BlaksmarkVi har efterhånden gjort det til en rigtig dårlig vane, at kritisere opsætning og indhold på hjemmesider rundt om i den danske musikbranche. I sommer var det wemadethis’s take på Copenhagen Jazzfestivals hovedside der fik med grovfilen, hvilket blandt andet fremkaldte denne skarpe reaktion fra en enig læser – “Never in all my considerable years in Copenhagen have I seen a website so totally devoid of any sensible layout and content. [...] Sack the people responsible to save the reputation of an established event in the Copenhagen calender.” Lidt senere på året var det pladeselskabet Tigersprings uambitiøse brug af blogmediet, der fremkaldte et ‘Goombay-hak-i-tuden’. Men… Når man på den måde kaster med sne, og samtidig selv er en lille and af glas, må man huske, også at så roser når degnen har fødselsdag. Det vil vi hermed gøre…
Tigerspring-folkene, der blandt andet har flotte navne som – Taxi! Taxi!, I Got You On Tape, Choir Of Young Believers, Chimes & Bells i folden, har, siden vi var efter dem, lavet et totalt make-over på tigerspring.net. Og WOW! det holder! Simpelt, smagfuldt og yderst utraditionelt i sin opsætning – det bliver i min bog ikke meget bedre! I stedet for at klikke sig videre til en ny side, som vi er vandt til, bliver brugeren ført rundt i et kæmpe sort/hvidt kunstværk, som faktisk minder mig lidt bagvæggen på anden sal på det gamle Kat (du ved ved jeg mener Nikolai). Inden jeg smider dig videre til siden, så du selv kan lege lidt rundt derinde, skal der også lyde et stort ‘heads-up’ for, at hele baduljen er brygget i HTML og ikke Flash… Nørde-nik herfra… Vi vil ha’ jeres side Tigerspring!!
Er du enig? - Tigerspring.net


-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
_
_
_
_
Popularity: 2% [?]
NYT FRA MISLYD & FREDAGS-BLOGTUR
October 30th, 2009 by Electro-GammelfarFørste stop — Mislyd, Regnsky & Støj Blog
Den danske trio Mislyd, der tidligere på året varmede op for Moderat på Train i Århus, udgiver i dag en gratis EP-udgivelse. Mislyd består af Natal Zaks, som også kendes for dubstep-projektet Tzara, som vi tidligere har omtalt i forbindelse med Dustbin-labelet. Mislyd kendes også for deres remix af When Saints Go Machie-tracket Spitting Image.

I dag ses hyppigere og hyppigere sammenfald mellem skrivende musikelskere og udøvende musikere. Fx blev releasen af When Saints Go Machine-singlen præsenteret i samarbejde med de to danske musikblogs Regnsky & Støjblog til et arrangement på Dunkel i midten af september. Søren Morten Regnsky har begået en fin introduktion til Mislyd, som kan læses her: Mislyd — November. Regnsky bringer også nyt om, at Dub Tractor, AKA Anders Remmer, som bl.a. kendes fra tidligere releases på April Records (som vi skrev om fornyligt i forbindelse med Bjørn Svin-koncerten til Wundergrund 2009), bl.a. i Boredom Is Deep & Mysterious & Future 3 — senere System, People Press Play o.a. aliaser – er på vej med nyt materiale. Det glæder Gammelfar sig ubeskriveligt meget til at lytte til senere på dagen.
LÆS OGSÅ: Dub Tractor: Sorry
Andet stop — Blaa Vinyl: Tigerspring Label Night på Vega
Blaa Vinyl behandler Vega-initiativet label night. I aften står den på koncerter med kunstere fra Tigerspring, bl.a. Taxi Taxi, Messy Shelters & Chimes and Bells. Blaksmark har tidligere her på sitet introduceret til Tigerspring, og vores vegavenner har behandlet arrangementet i deres seneste Goombaypost, som kan læses her: Tigerspring — Tidens mest interessante pladeselskab?
Tredje stop — Blog Rockin’ Peet: Preview på nyt fra Troels Abrahamsen

Musikbloggen som medie er stærk, derved at det er muligt for skribenten at præsentere tekst, billeder og lyd i én pakke. Blog Rockin’ Peet bragte således nyt om Troels Abrahamsens ny udgivelser, der er i støbeskeen. Læs og lyt her — Swaat. Troels Abrahmsen, AKA Supertroels, kan opleves på Train d. 13 november og på Vega d. 14.
Popularity: 1% [?]
TIDENS MEST INTERESSANTE PLADESELSKAB?
October 27th, 2009 by VEGA-BloggerHvad har Choir of Young Believers, I Got You On Tape, Chimes & Bells, Jong Pang, Messy Shelters, Snake & Jet’s Amazing Bullit Band og svenske Taxi Taxi tilfælles ? Svaret må være, at de alle er placeret sikkert og varmt i Tigersprings musikalske fold. Et selskab som yderst sikkert formår at fange essensen af den danske indiescene lige pt..
Vil man have et kvalificeret bud på, hvilke kunstnere og bands der er værd at holde øje med fra den danske musikscene i disse dage, er der ikke nogen tvivl om, at Tigersprings udvalg af bands og kunstnere fungerer som et yderst velfungerende kvalitetsstempel.
Selskabet største succes indtil videre er Choir Of Young Believers, der har høstet fremragende anmeldelser for både udgivelser og livekoncerter. Bandet, der har den karismatiske Jannis Noya Makrigiannis, front består af forskellige medlemmer som ligeledes optræder i forskellige andre Tigerspring relaterede projekter.
Men Tigerspring har som nævnt masser af andre musikalske jern i ilden, og på næste fredag lukker de op for godteposen, og lader tre af deres mest lovende kunstnere indtage Lille VEGAs scene til arrangementet Tigerspring Label Night.
Det bliver med andre ord en helt speciel aften, hvor Taxi Taxi!, Chimes & Bells og Messy Shelters giver deres eneste koncerter i København dette efterår.
Om kunstnerne:
De svenske tvillingesøstre i Taxi Taxi! (billedet) har siden udgivelsen af debut EP’en Taxi Taxi! i foråret 2007, fortryllet publikum og anmeldere med deres kraftfulde stemmer og intense sange. Senest med albummet Still Standing at Your Back Door som fik 5/6 stjerner i Soundvenue og 5 hjerter i Politiken. Lyt til musikken her. Du kan desuden se en video, hvor Taxi Taxi fremfører nummeret ’Ripest Fruit’ her.
-
-
-
–
Chimes & Bells er Cæcilie Triers (Choir Of Young Believers, ATOI og Le Fiasko) nyeste projekt, hvor hun træder i karakter som sanger og sangskriver. Med raslende trommer, støjende guitarer og Cæcilies varme og mørke vokal, folder de dragende, intense og smukke sange sig ud og brænder sig fast. Lyt til musikken her.
-
-
-
-
-
Messy Shelters er Danmarks svar på Bon Iver. Messy Shelters kreerer nemlig sin musik hengemt i en kælder i Århus. Fra tid til anden stikker han hovedet frem og leverer en række smukke numre, der består af lige dele grandios indie og skramlet folk, leveret med sikker fornemmelse for melodi og arrangement. Lyt til musikken her.
-
-
-
Du kan læse mere om hele arrangementet her.
Popularity: 2% [?]
LABEL TOUR: CRUNCHY FROG
August 20th, 2009 by Jannick Blaksmark
Før sommerferien tog vi hul på en label-føljeton, hvor vi satte fokus på, hvad der rør sig ude på de mellemstore danske pladeselskaber. Det blev til et kig på Bagerens drømmeland (Music for Dreams) og Søren Winding og Christian Møllers sympatiske Tigerspring-projekt. I dag kigger Goombay på, hvad de går og roder med på et af Københavns ældre indieselskaber – Crunchy Frog.
LÆS MERE – Label Tour Music for Dreams
Med bands som Superheroes, The Raveonettes, epo-555, Junior Senior og Powersolo i folden er Crunchy siden de åbnede dørene i ’94 for længst trådt ind i den tungere liga af danske musikselskaber, og de fraskriver sig da også betegnelsen ’undergrunds-foretagende’ på deres hjemmeside. Trods størrelsen er der dog stadig lidt plads til at eksperimentere med nye navne. Vi kigger selvølgelig nærmere på et par af disse nedenfor… Ja, og så er timingen for vores lille feat. jo heller ikke helt tosset for, som den kvikke student har regnet ud, må Crunchy i år begynde på knallertkort-undervisning (15 år), hvilket de laver lidt larm for den 5. september i den gamle betonkælder Under Vand med et stærk line-up af egne og eksterne kunstnere. Vi bringer programmet til sidst i artiklen…
Beta Satan
Kigger man igennem det lidt… hmmm… kliche-fyldte(?) (eller dybt ironiske???) – ’vi er meget crazy-dark-knight-rebeller som faktisk godt tør være sådan lidt Vice – fuck janteloven’-agtige udtryk, er et af de nyere skud på Crunchy-stammen – Beta Satan (lige efter Alfa Satan?), et ganske sjovt bud på et sammenkog af 180 kmt. derudaf rock og små elektroniske skæve nuancer. At der er kreative kræfter fra det fantastiske projekt Tiger Tunes involveret i Beta Satan fornemmer man tydeligt i den underlæggende detaljemangfoldighed, der præger det ellers noget tunge lydbillede.

Havde man en forkærlighed for den præ-historiske meget happy-go-lucky electro-lyd, der udgjorde Tiger Tunes, kan man med fordel udfordre sig selv lidt ved et lyt på den Sataniske version af dette lydbillede. Og der er open mic, hvis du har en holdning til musikken, for som de skriver på deres hjemmeside: ”We don’t want to hear what you have to say. Your mediocre existence has no appeal to us. Keep your lack of talent to yourself. Nothing you have to offer could ever have any interest to us. We don’t care about you and we don’t know anybody that does.”
SNAKE & JET’S AMAZING BULLIT BAND
Et andet Crunchy-projekt, som vi tidligere har været omkring i forbindelse med vores fokus på musikselskabet Tigerspring er det vanvittige Snake & Jet’s Amazing Bullit Band. Det betyder dog ikke, at de skal springes over her! Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at Snake & Jets energiske 60′er-inspirerede-lyd er gået rent ind hos Goombay-holdet.
Deres brug af Hammond, en energisk lilletromme, en guitar hentet fra Greatful Death/The Who og en vokal, der kunne være tager fra et bittert 80′er uk-punkband, bliver brygget sammen, så det er meget svært ikke at vrikke sådan lidt løssluppent med sine sexy ankler. Bandet, der lige er kommet hjem fra Beijing (findes der mon et videoklip fra Mao Livehouse? For det ville jeg sgu gerne se!), spiller som Beta Satan også til Crunchy Frogs 15 års Under Vand-fest. Og et eller andet siger mig, at det er turen til Ørestaden værd.
Foto Simon Højbo Hansen
-
Og så var der sørme en Crunchy Blog
Da vi skrev om Tigerspring, gav vi dem lidt røg for et lidt pinligt social media-forsøg på deres hjemmeside (’so ein Ding müssen wir auch haben’-ish).
LÆS MERE – Label Tour: Tigerspring
Derimod skal Crunchy have lidt props for deres blog, og vi har derfor selvfølgelig inviteret dem indenfor i vores fine selskab af danske musikblogs her på siden. Bloggen har levet siden ’99 og indskriver sig dermed som en af de ældste nulevende danske musikblogs, det synes vi er dygtigt… Ja, og så er den langt fra udelukkende et salgsværktøj, som man godt kunne frygte fra et pladeselskab, men indeholder masser af interessant redaktionelt stof…
SNAKE & JET’S AMAZING BULLIT BAND
Beta Satan
Beta Satan – 666
Program Crunchy Frog 15 år - Under Vand
First Floor Power – feat. Jenny Wilson
18th Dye
Epo-555 (afskedskoncert)
Powersolo vs. Kim and the cinders
Lars & the hands of Light (debut)
The Tremolo Beer Gut
Snake and Jet’s Amazing Bullit Band
Beta Satan
Djs – Jenny Wilson, Kim Las + Crunchy Staff
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Popularity: 1% [?]
LABEL-TOUR: SECOND UP – TIGERSPRING
July 13th, 2009 by Jannick Blaksmark
Vi har dig igen med på label-tour. I sidste uge besøgte vi Kenneth Bager og Music for Dreams, og tog et par smagsprøver af, hvad de har på hylderne derude på Vesterbro. I dag kigger vi nærmere på det
forholdsvis unge København/London-selskab med det specielle navn Tigerspring. Selskabet bliv stiftet i Cannes tilbage i 2006 af Søren Winding og Christian Møller, og har siden formået at tiltrække og skabe en flot række af yderst interessante kunstnere som blandt andre – Chimes & Bells, I Got You On Tape, Bodies Of Work, Choir Of Young Believers, Messy Shelters, I Scream Ice Cream(ISIC), Blood Music og Taxi Taxi!
Popularity: 3% [?]
SOMMER VAR DET –
July 13th, 2009 by Mr. BrownSommer i Høyskoleparken, creative commons, sigurdga
Titlen er lånt af J.P. Jacobsen — værket hedder “Mogens”. ”Sommer var det, midt paa Dagen, i et Hjørne af Hegnet.” — nordisk sommer: Varmen, heden, den bagende sol. Hudens salte smag. Omvendt ordstilling — ikke: Det var sommer-lige-ud-ad-landevejen. Nope! Lad os følge det kringlede princip, og indskyde et par sætninger — a la midt paa Dagen — & ta’ et par highlights fra ugen, der gik. Ikke som tidligere baseret på, hvad diverse danske musikblogs kastede sig over, men hvad musikblogs.dk-læsere fandt interessant og værd at bruge deres tid på — i konkurrence med masser af tilbud om gratis, billig og dyr musik.
Popularity: 3% [?]

Foto: Klavs Bo Christensen


