Posts Tagged ‘Tim Christensen’

FLERE REUNION- KONCERTER FRA DIZZY

September 21st, 2009 by Jannick Blaksmark

ScreenHunter_01 Sep. 21 17.11Ikke overraskende, men alligevel nok til glæde for en stor del af de fans der i går forgæves forsøgte at få billetter til en af de fem annoncerede Dizzy Mizz Lizzy-koncerter, så har bandet nu offentliggjort en række ekstrakoncerter i henoldsvis Århus, Esbjerg og København. Derudover er koncerten i Odense blevet flyttet fra Idrætshallen til Arena, som har omkring dobbelt op i kapacitet.

Diskussionen på diverse musikfora rundt omkring går selvfølgelig allerede på, hvorvidt bandet følger deres reunion-tour op med et nyt album. På en tråd på Gaffas hjemmeside kunne man således finde denne kommentar fra “Dizzfan”, da Tim Christensen meldte ekstrakoncerterne ud -

[...]Men Tim lover ekstra koncerter `Toms up Tim`–

Og indse det Dizzy.. I er så store, at en sådan
koncert kræver et ENORMT areal, og sæt gerne prisen op, lav en plade i kølvandet.. Og rid på bølgen..
I fortjener det´.. I er sq på højde med Metallica ;- )

Det kan man jo være enig eller uenig i, men hypen kører, det er helt sikkert…

LÆS MERE – Dizzy Mizz Lizzy Silverflamer igen

De nye billetter sættes til salg kl. 10. onsdag d. 23 på henholdsvis – www.billetnet.dk (Odense og Århus) www.billetten.dk (Esbjerg) og på www.billetlugen.dk (København)

Alle Dizzy Mizz Lizzys 10 koncerter i 2010 -

  • Odense Arena Fyn. Fredag 26. marts 2010 kl. 20.00 (flyttet)
  • Esbjerg Tobakken. Lørdag 27. marts 2010 kl. 20.00 (udsolgt)
  • Esbjerg Tobakken, søndag 28. marts 2010 kl. 20:00. (ekstrakoncert)
  • Århus: Scandinavian Congress Center. Fredag 2. april 2010 kl. 20.00 (udsolgt)
  • Århus: Scandinavian Congress Center, torsdag 1. april 2010 kl. 20:00 (ekstrakoncert)
  • Aalborg: Aalborg Kongres & Kultur Center. Lørdag 3. april 2010 kl. 20.00 (udsolgt)
  • København: KB Hallen. Fredag 9. april 2010 kl. 20.00 (udsolgt)
  • København: KB Hallen. Lørdag 10. april 2010. Kl. 20.00 (udsolgt)
  • København: KB Hallen. Fredag d. 16 april 2010. Kl 20.00 (ekstra ekstrakoncert)
  • København: KB Hallen. Lørdag 17. april 2010. Kl 20.00 (ekstra ekstra ekstrakoncert)

Popularity: 3% [?]

TIM CHRISTENSEN, MEJDAL & DIZZY MIZZ LIZZY

September 18th, 2009 by Electro-Gammelfar

Klub Mini Vega slukker med manér
For tre dage siden kunne vi berette, at Dizzy Mizz Lizzy var genopstået efter 11 års separation. Numre som Rotator har udgjort baggrundsmusik — og måske emotiv forståelsesramme — for store dele af en ungdomdsgeneration. Dizzy var aktive mellem 1988 og 1998, og så skete opbrudet. Tim Christensen var kærester med Pernille Rosendal (ex-Swan Lee), og hvem husker ikke den fine dokumentar, hvor hun til Tims fødselsdag var til bageren for at få kreeret en helt speciel konditorkage med musikalsk motiv?

Nå, digression slut!

kmv-grand-finale
LÆS MERE – Dizzy Mizz Lizzy Silverflamer igen

I forgårs stod det sidste Klub Mini Vega-arrangement — i Store Vega. Tim Christensen var inviteret af klubbens bagmand Dennis Mejdal, som selv er udøvende musiker og bl.a. står bag fuldlængdeudgivelsen Grow Little Acorn fra 2008, betitlen over parafrasen “Mighty Oaks from Little Acorns Grow”, måske, måske, måske. Klub Mini Vega har eksisteret og budt på akustisk musik siden 2005. Der var ikke så mange dogmer, blot en grundregel om, at musikken, stemningen, helhedsoplevelsen skulle sigte mod den intime oplevelse, noget der i den grad går godt i spænd med singer-/songwritertraditionen. Af navne, der har optrådt til Klub Mini Vegas kan nævnes: Thomas Dybdahl, Tina Dickow, Kasper Eistrup (Kashmir), Mikael Simpson, Claus Hempler, Christian Hjelm (Figurines), Søren Huus (Saybia), Dicte, Choir Of Young Believers, Rasmus Nøhr, Randi Laubek, moi Caprice, Diefenbach, Annika Aakjær, Grand Avenue, Robert Lund (Kitty Wu) og Kira.

LÆS MERE – Flere Reunion-koncerter fra Dizzy!

Musik og sociale medier
så er stolene slæbt, og scenen rød…. hyggen spreder sig i den store sal!” & ” Sådan… all set… sidste Klub Mini VEGA i aften… vemod, lykke og nerver blandet i én pærevælling…” (Mejdal på Facebook op til den store koncert)

social-media-process-creative-commons-damien-basile

Creative Commons: Damien Basile -- Illustration af social media-universet

Når de sociale medier virker bedst, åbner de nye vinduer — og skaber, vedligeholder og videreudvikler ægte relationer med en kerne af autenticitet. Op til den afsluttede koncert i Store Vega kunne man følge Mejdals statusopdateringer, som man som kommende gæst kunne bruge som en slags mental opvarmning.

Mejdal om Grand Finale: “havde den bedste aften i VEGA – ever – i går… fantastisk publikum, lækker musik, smuk opsætning… tak til alle der var med! Og kom så med den cola!!!” Også Tim Christensen, som snart spiller igen med Dizzy Mizz Lizzy, havde haft en god oplevelse: “det var mildest talt en KÆMPE fornøjelse at spille der Dennis. Bedste publikum ever! Tak for en verdens klasse aften. Håber virkelig at du holder liv i Klub mini vega…i store vega (Tim Christensen)” Tidligere var det anmeldere, der gav skriftlig feedback, nu er den nogen assymmetriske relation vendt på hovedet, og musikere og arrangører kan gå i direkte dialog med publikum. Det er nok en slagkraftig kombination i disse tider, som musikbrancheorganisationer, fx IFPI, udråber til at være barske, for folk køber mindre og mindre musik — og mere og mere musiklytning og -formidling foregår online.

Popularity: 3% [?]

DIZZY MIZZ LIZZY SILVERFLAMER IGEN

September 15th, 2009 by Jannick Blaksmark

Dizzy mizz lizzy tilbageEt par år tilbage blev et Københavns studie forvekslet med en rygeklub, med den konsekvens at en flok tosser valgte at brænde det ned. Som støtte til de ramte musikere, der havde deres udstyr stående i studiet, blev der i VEGA stablet en koncert på benene, hvor en række danske musikere i bedste 80-aid stil stillede deres rocknavne til rådighed. Til koncerten spillede blandt andre Turboweekend, Freudian Slip, Rock Hard Power Spray og på aftenen fik de helt exceptionelt følge af et dansk band, man aldrig havde forventet at se sammen igen. Dizzy Mizz Lizzy trådte (til de flestes) overraskelse ind på VEGAs største scene og silverflame’ede den i tre fantastiske numre, hvorefter de fortrak sig til deres skilsmisseforhold.

LÆS OGSÅ – Flere Reunion-koncerter fra Dizzy!

2009 er åbenbart det store reunion-år for i bedste Malk de Koijn-stil proklamerede de tre 90’er ikoner fra Dizzy Mizz Lizzy i dag, at de i foråret 2010 går sammen om fem koncerter i henholdsvis Odense, Esbjerg, Århus, Ålborg og København. [...]  En nyhed, som de fleste med lidt af midt/slut ’90’erne flydende i blodet nok vil finde ganske interessant. Nedenfor kan du se videoen, hvor bandet proklamerer deres re-union, og samtidig se en kort potpourri af klassikere fra deres portefølje…

Fredag 26. marts – Odense Idrætshal, Odense

Lørdag 27. marts – Tobakken, Esbjerg

Fredag 2. april – Scandinavian Congress Center, Århus

Lørdag 3. april – Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg

Fredag 9. april – KB Hallen, København

Billetterne til de 5 Dizzy Mizz Lizzy-koncerter bliver sat til salg søndag den 20. september.

Popularity: 5% [?]

GRØN KONCERT-PROGRAM PÅ ALTERNATIV FACON

July 13th, 2009 by Mr. Brown

dj Static for Grøn Festival For et halvt år siden hoppede DJ Static (Good Child Records) med på det kommercielle-cirkus i en (semi)viral reklamevideo for Danske Bank, der i samarbejde med P2 og Bandbase lancerede det ganske tiltalende projekt “Mix to verdener” (mixtoverdener.dk). Dengang kogte han sammen med Dj Noize et kort eklektisk mix sammen af blandt andre Bennys Badekar og Roskilde Festival-aktuelle Madness med Our House.

program grøn koncert og festival
Read the rest of this entry »

Popularity: 5% [?]