VEGABLOG: 10 SKARPE TIL OH-NO-ONO

August 9th, 2010 by VEGA-Blogger

Tirsdag den 10. august går danske Oh No Ono på scenen i VEGA sammen med de amerikanske synthprog-pop’ere Bear In Heaven. VEGA har taget en snak med Oh No Onos trommeslager Kristoffer Rom om venskabet med Brooklyn-bandet, remix-bølgen samt hvad vi kan vente os af den kommende koncert.

LÆS VEGAS INTERVIW MED BEAR IN HEAVEN

”En aften i bandkærlighedens ånd”

Hvornår stødte i på Bear In Heaven og hvordan kom samarbejdet i stand?
”På vores første show i USA i januar i år delte vi headlinertjansen med Bear In Heaven på Mercury Lounge i New York. Et par koncerter og en ikke ubetydelig mængde alkohol senere var vi perlevenner. I den efterfølgende uges tid hang vi med dem, The Depreciation Guild, Hooray For Earth og Zambri stort set hver aften. Da Bear In Heaven senere på året var i Århus for at spille til den i øvrigt virkelig fine festival Pop Revo, spillede vi samme aften en natkoncert på Train. Drengene kom ned på Train efter deres show og Adam & Joe (red. hhv. guitarist og trommeslager i Bear In Heaven) var med på scenen og spillede percussion og bas på vores cover af Beatles-sangen ”Tomorrow Never Knows”. Det var vel den aften idéen om en dobbeltkoncert i VEGA kom i stand”.

Hvad inspirerer jer ved Bear In Heaven?
”Først og fremmest er det jo fantastiske sange. Live er det imponerende, at en trio kan skabe et så stort rum omkring deres lyd. De er i det hele taget virkelig gode til at lade enkelte roller i musikken fylde virkelig meget i lydbilledet – nærmest den modsatte tilgang end vores tilgang til vores seneste album, hvor der er vildt mange roller om at skabe lydbilledet”.

Hvad har I i ærmet til koncerten?
”Lad os bare sige, at vi hjælper hinanden igennem aftenen på fornemste vis. Det bliver en aften i bandkærlighedens ånd”.

Kristoffer Rom (trommer) og Nis Svoldgård (bas/vokal)                                                 Foto: Charlotte Zoller

”Al musik er på sin vis remixes”

Alle-remixer-alle tendensen er ikke længere forbeholdt dj/klubscenen, men gør sig i høj grad også gældende blandt indierock-bands. Man kunne indvende at der ikke er nogen grund til at pille ved noget der i forvejen virker. Hvad er efter jeres mening remixets potentiale?
”Al musik er på sin vis remixes i kraft af, at vi alle – ligegyldigt om man vil det eller ej – bygger ovenpå, reagerer på eller imod, musikhistorien: Selvfølgelig er originalkompositioner det kun på en meget ubevidst facon. Men at have større forbehold overfor et erklæret remix end en ’almindelig’ sang bryder jeg mig principielt ikke om. Alligevel må jeg jo medgive, at remixes kun sjældent er ligeså gennemarbejdede som folks egne produktioner. Men heldigvis er der også mange, som tør at gøre noget radikalt ved en sang, så sangen fungerer aldeles anderledes end originalen”.

Er der kriterier for ”det gode remix” og har I selv nogle retningslinjer i holder jer til når i remixer?
“Vi har ingen retningslinjer, når vi laver remixes, det sker blot. Og det er jo også et andet sjovt aspekt ved mange remixes – at man til en hvis grad får lov at opleve kunstnere på ‘slap line’. Basalt set og banalt sagt tror jeg på, at kernen i en god popsang består i melodi og harmoni. Arrangementsdelen kan så fungere mere eller mindre godt og arbejde med eller imod kernen af sangen. Så i remix-tilfældet gælder det en sjælden gang, at der rammes et arrangement, som fungerer på en helt anden facon – men ligeså godt – som originalen”.

I har bl.a. remixet Bear In Heavens ”Lovesick Teenagers”, hvorfor netop den sang?
“Det var den første sang med Bear In Heaven, som vi for alvor forelskede os i, så det var oplagt at lave et remix af netop den sang”.

Hvad synes du om slutresultatet?
”Nis (red. bassist i Oh No Ono) har lavet remixet og jeg er ret vild med det. Der foregår alle de her vilde rytmiske ting, som samler sig jo længere man kommer ind i sangen. Jons vokal (red. Jon Philpot, forsanger i Bear In Heaven) er helt tæt på lytteren i modsætning til på originalen, og kontrasten imellem det synth-støjende omkvæd og det meget percussive vers rykker vildt godt – synes jeg. Good work Nis!”.

Musikalsk epicenter

Brooklyn har længe været den alternative, eksperimenterende rocks absolutte knudepunkt (bydelen har fostret navne som bl.a. Yeasayer, Grizzly Bear, Animal Collective, Dirty Projectors, TV on the Radio, MGMT, Battles, A Place To Bury Strangers, og Telepathe og ikke mindst Bear In Heaven). Hvordan oplever i den såkaldte Brooklyn-bølge? Kan man tale om en specifik New Yorker-lyd eller ét fælles projekt?”
“Brooklyn har uden tvivl fostret nogle virkelig interessante ting de seneste år. Men de bands du nævner er jo samtidig også ganske forskellige. New York har jo altid været et musikalsk epicenter, så jeg tror nærmere det handler om at New Yorks position som en af den vestlige civilisations største bedrifter, har fostret et mildt sagt omfattende kulturelt liv. Der hvor jeg kan se, at en sund musikalsk fødekæde skabes i denne sammenhæng, er netop i kraft af de enkelte bands forskellighed kombineret med amerikaneres generelle åbenhed. Jeg har indtryk af, at disse alternative bands har en meget stor respekt for hinanden og ikke er bange for at inspirere hinanden, og på den måde bliver miljøet ekstremt produktivt”.

Hvem er jeres største inspirationskilder og hvad lytter i til for tiden?
”Inspiration er en finurlig størrelse. Vi inspireres af alt muligt, musik og anden kunst siger sig selv, men ligeså tit inspireres vi af mennesker, oplevelser og alt muligt andet. Kort sagt, et umuligt spørgsmål at besvare fyldestgørende. Men i  tourbussen bliver der for tiden spillet bl.a. Tame Impala, Cocteau Twins, Wavves, Clinic, Pattern Is Movement, Shout Wellington Airforce, Beach House, Autechre mm.”

Hvad byder fremtiden på?
”Vi har netop fået et virkelig dejligt studie, så nu er vi ikke længere afhængige af planlægning mange måneder forud og de økonomiske omkostninger omkring en indspilning er bragt markant ned, så vores plan er ganske enkelt at indspille alt, hvad der bliver tænkt på – hvilket forhåbentlig samler sig i et fælles ”Ono”-udtryk en dag. Først og fremmest handler det om at skabe noget ny musik sammen – det trænger man til efter at have turneret med et album i halvandet år. Men vi turnerer sideløbende. Vi har nogle få festivaler over sommeren og vi offentliggør snart vores efterårstour”.

Bear In Heaven feat. Oh No Ono Lille VEGA 10. august. Support: Treefight For Sunlight.
Læs mere og køb billet

Popularity: 1% [?]

Tags: A Place To Bury Strangers, Animal Collective, anja linnet, Battles, bear in heaven, Charlotte Zoller, Dirty Projectors, Grizzly bear, interview, klubscenen, kristoffer rom, Lovesick Teenagers, MGMT, Nis Svoldgård, oh no ono, TV on the Radio, vega, vegablog, Yeasayer
Posted in BEAR IN HEAVEN, Featured, musikblogs, oh no ono, vega blog, vega-musikkens-hus | No Comments »