NY SINGLE: WHEN SAINTS GO MACHINE
September 1st, 2009 by Mr. BrownPå dansk grund har navnene Mike Sheridan, Lulu Rouge og When Saints Go Machine har det ligesom med at poppe op hele tiden. When Saints Go Machine udgav i foråret debut-fuldelængdeudgivelsen Ten Makes a Face, der blev velmodtaget af fans såvel som musikpresse. Nu er bandet klar med en ny singleudgivelse — Spitting Image; et track, der i sin tid blev betegnet som ensrettet diskotekspop af Gaffas anmelder. Og det var vist ikke ment som en kritik, snarere som en eksemplifikation af, hvor heterogent debutalbummet var skruet sammen. En heterogenitet, der også afspejles i titlen — Ten Makes a Face.
When Saints Go Machine — Fail Forever
Fra skrivende musikbloggere til udøvende musikere
På fredag præsenterer de to musikblogs Regnsky og Støjblog en række kunstnere, hvis remixes vil være at finde på den ny udgivelse. Der er tale om Mislyd, som i sidste uge varmede op for Moderat, Vinnie Who, Muzzle Flash, Turboweekend, Pezzner og Eim Ick. Regnsky-crewet er entreprenante — dels står de bag hyppige og kvalitetsbetonede indlæg på deres blog — dels har de kastet sig over dj’ing og kulturelle arrangementer. Der har igennem en årrække været en opfattelse af bloggere som noget supplementært, noget der står uden for musikken og kigger ind, dømmende, deskriptivt, drømmende, hyldende — men sådan behøver det ikke være. I pressemeddelelsen, der introducerer til dels When Saints Go Machine-releasefesten, dels blogsne bag — Regnsky & Støjblog, står at læse:
“Efter dj-jobs på bl.a. Culture Box, Dunkel, Pitstop og Jolene er tiden inde til en fast fredagsklub på Dunkel, som hver måned vil præsentere den mest anbefalelsesværdige udgivelse med en releasefest. Som djs er spænder stilen bredt, men skænker kærlighed i uanede mængder til neodisco, electro-klassikere, minimal af den sjove slags og obskuriteter fra internettets og pladesamlingens fjerneste kroge.”
Sådan — en fast fredagsklub, hvor musikudvælgelse og eksekvering er lagt i hænderne på et blogcrew. Det er naturligvis sød musik i vores ører!
Fredagens line-up er som følger:

Hvad: When Saints Go Machine: Spitting Image release
Hvor & hvornpr: Dunkel, fredag 4. September 2009 kl. 23.00
Pris: Gratis entré
Hvem spiller :
Mislyd (live)
Eim Ick (live)
Kenton Slash Demon
Muzzle Flash
Regnsky b2b Støjblog
Popularity: 1% [?]
FØDSELSDAG OG REGNSKYER PÅ DUNKEL
July 30th, 2009 by Jannick BlaksmarkSom vores faste læsere ved, er Goombay først og fremmest et initiativ til at fremme og udbrede kendskabet til de mange gode danske musikblogs. Derfor støtter vi selvfølgeligt gladeligt op om musikbloggen Regnskys fødselsdagsfest på Dunkel nu på lørdag, især da det er et åbent arrangement, hvor alle kan komme forbi og høre god musik og møde det unge blog-crew. Nedenfor bringer vi derfor helt redaktionelt ukritisk deres presseskriv om arrangementet, samt selvfølgelig et stort tillykke herfra…!

“Regnsky.dk fylder år! I lidt mere end et år har musikbloggen Regnsky.dk holdt Danmarks mest interesserede læsere opdateret med det bedste fra den internationale såvel som nationale undergrund. DJ jobs er det også blevet til, og efter at have spinnet på Culture Box, Jolene og Pitstop i Kolding, vender vi i fødselsdagsanledningen tilbage til Dunkel d. 1. august.
Her vil der blive fejret fødselsdag med manér og alt hvad det indebærer af fødselsdagskage og gratis drikkevarer til de første. Og selvfølgelig et line-up, der giver mulighed for at opleve blogosfærens darlings IN ACTION! Efter opvarmning med Regnsky crewet forsætter aftenen i diskovenlige electro-tegn med de to dejlige drenge RØDE HENRIK og SVENSKER, også kendt som 2/3 dele af både Kernefamilien og Plejefamilien, hvorefter det fremstormende wunderkind CLOUDC spiller sit komprimerede LIVE-set. Her garanterer vi gerne muligheden for at se et sandt girafføl, der meget snart kommer til at spise af samme træer som Nathan Fake og The Field. KASPER BJØRKE er sandelig også på programmet, og mon ikke han vil spille nogle smagsprøver for hans kommende plade, som står til at udkomme i dette efterår. Som afdansning venter Jolenes darling A Boy Named Sue back2back med den EMI-signede discoprins Niels Bagge aka Vinnie Who-bagmanden, der spæder dansegulvet op med sprængfarlige og farvestrålende cocktails af disco, electro og desperat feststemning i et euforisk-fyrværkeri. Vi glæder os til at fejre dagen med alle disse darlings.
Regnsky.dks 1 års fødselsdag @ Dunkel, 1.08.2009 præsenterer:
Røde Henrik + Svensker (Plejefamilien, Kernefamilien)
Kasper Bjørke (Filur, Vega, Fake Diamond)
CloudC (InkInk)
A Boy Named Sue + Vinnie Who (Jolene, Dunkel/EMI)”
-
-
-
-
-

Popularity: 1% [?]
Foto: Klavs Bo Christensen
























