TELIA FRI MUSIK: ONLINE DISTRIBUTION
October 28th, 2009 by Electro-GammelfarHvis man køber en grøn Tuborg, så følger der i en kampagneperiode 24 timers gratis musik med. Musiksamlingen (ved navn Telia Fri Musik) er på samme størrelse som den danske befolkning, altså omkring 5.000.000 musiknumre.
Installationen af fri musik-playeren gik for undertegnende nogenlunde intuitivt & flydende. Interfacet er, som følger:

Fra TDC Play til Telia Fri Musik
Man skal afgive sit mobilnummer for at være med til musikfesten, og det vil måske skræmme nogen væk fra tjenesten. På den anden side kan man sige, at indgangsbarrieren er lav. Faktisk kræves der ikke engang en dåseøl for at få 24 timer i selskab med 5 millioner musiknumre — kampagnen er nemlig ikke købsbetinget, kan man læse nederst på sitet, så alle kan generere sig en testkode.
Telias fri-musiktjeneste er i modsætning til TDC’s Play ikke en del af standardabbonementerne — det koster 79,- per måned. Til gengæld kan alle uanset teleselskabstilhørsforhold være med. I en tid, hvor 95% af alle downloads er illegale, og blot 5% er legale, er initiativer som Telias interessante.
Telia forsøger naturligt nok at dæmme op for TDC’s markedsdominans med fri musik-intiativet. Samtidig er det også en unik møde at ramme en købestærk målgruppe på. På sitet findes fx bannerreklamer for Telias egne produkter. Og hvordan ser musikforbruget for oktober 2010 så ud?
1. — Gasolin’ — Masser Af Succes
2. — Nephew — Danmark Denmark
3. — Morten Breum – Drop!
4. — Ida Corr — Under The Sun
5. — Laban — De 36 Bedste Narrestreger
6. — Diskofil — 100 Go’e
7. — Tim Christensen — Superior
8. — Mew — No more stories Are told …
9. — Green Day — 21st Century Breakdown
10. — Carpark North — Grateful
Noget kunne tyde på, at brugere af Telias frimusiktjeneste ikke er samfaldende med deltagerne til Wundergrund-seminaret om de smalle genrers indflydelse på mainstreammusikken.
Markedet for onlinedistribution af musik i kraftig vækst
Markedet for streaming, download og debat om musik er contested territory, må man sige. Igennem lang tid forsøgte de store spillere — primært plade- og distributionsselskaber — at dæmme op for onlineforbrug af musik. Disruptive tjenester som Napster (etableret 1999) og Kazaa (lanceret 2001) viste dog hurtigt med deres massive succes og brugertal, at der var en lang række forbrugere, der foretrak nyere former for musikdistribution. Der er også forsøg på at samtænke sociale medier og musikdistribution. Et eksempel herpå at Gogoyoko (fra 2008), hvis erklærede mål at skabe et nyt social forum for deling aog distribution af samt debat om musik.
Flæsk ad libitum — musik: fra forbrugsafregning til flat rate
Da internettet blev introduceret til den brede danske befolkning skete forbindelsen med modem. Minutter blev talt og afregnet med tele- og internetselskab. Senere — med ADSL-teknologien — kom flat rate-pakkerne, hvor hastigheden var fast og forbruget ubegrænset. Tendensen er, at man betaler månedligt for et udefineret og ubegrænset forbrug. Din forbindelse koster det samme, uanset om du bruger lidt eller meget. Princippet kendes også fra sms- og tv-pakker. Siden popen og rockens fødsel har forbrugerne ellers været vant til en anderledes distributionsform — nemlig enkelteksemplarer, værende det sig singler eller fuldlængdeudgivelser.
Kamp om musiklytterne — Skype-stifterne Janus Friis & Nicklas Zenström præsenterer Rdio
Senest har onlineentreprenøerne Janus Friis og Nicklas Zenström meddelt, at de er gået ind i markedet for online musik med tjenesten Rdio. Set ude fra kunne det virke, som om Friis og Zenström, der med fx Kazaa og telefoni-tjenesten Skyp var first movers, er kommet lidt for sent til festen. Ummidelbart er det i hvert fald vanskeligt at få øje på nogle differenteringsparametre i forhold til konkurrenter som den legaliserede Napster eller Rhapsody. Pt. sidder Apples iTunes-tjeneste fortsat solidt på tronen for onlinedistribution af musik. Vi glæder os under alle omstændigheder til at følge udviklingen og udskillelseskampen.
Popularity: 2% [?]
BJØRN SVIN TIL WUNDERGRUND 2009
October 21st, 2009 by Electro-GammelfarTænk, hvis verden løb tør for strøm? Mer Strøm!
Anden linje. Helt ude til venstre. Dér står navnet — Bjørn Svin. Forbindelsen er dette års Wundergrund-program, som Christian introducerede til for få dage siden. Etymologien, oprindelsen bag kunstnernavnet, fortaber og forskyder sig. En artikel på Gaffas musikleksikon, GaffaPedia, nævner, at der er to modstridende forklaringsmodeller: Den ene ta’r udgangspunkt i, at Bjørn Svin er et øgenavn. Den anden teori spiller på en hang til slik, der fx manifesterede sig i forbindelse med lanceringen af albummet Benene på nakken, hvor der blev produceret kilovis af Bjørn Svin-promobolcher. Men lad navn være navn og musik musik.
Debuten kom i 1995 — og blev ganske klassisk leveret som 12″-vinyl — titlen var Disconat. Mer Strøm fra 1997 er nok Bjørn Svins mest kendte udgivelse. Vi har fx tidligere omtalt Den Sorte Skoles fusionsremix af Malk de Koijn og titeltracket fra Bjørn Svin-fuldlængdeudgivelsen, der blev udgivet på datidens nok mest toneangivende danske label for elektronisk musik, April Records. Den portalagtige 1994-udgivelse Boredom Is Deep and Mysterious varslede en ny æra for dansk elektronisk musik.
Fra Bjørn Svin til Else Marie Padde og tilbaws igen…
Og hvad er værre at forestille sig for en elektronisk musikere, end at verden løber tør for strøm? I dag står Mike Sheridan, Trentemøller og Lulu Rouge som repræsentatner for den nye danske elektroniske bølge, og man kan argumentere for at Bjørn Svin tilhører en tidligere, mere legesyg strømning — karaktræk, der fx deles med Goodiepal (med hvem han lavede Sincerely Christmas i 1997), Opiate og Future 3. Lyt fx 2:15 minutter inde i nummeret Mand over Bord, der kan streames gratis fra Bjørn Svins Myspace-side. Det er ligesom, at musikkens væsen har ændret sig en kende med laptoppens og diverse plugins komme. De ældre Bjørn Svin udgivelser lugter langt væk af knapdrejeri og diverse instrumentbends — en karakteristisk, som indfanges i præsentationen af Bjørn Svins musikstil som en improviseret og direkte vej fra lydniveau til musikniveau.
Bjørn Svin har tidligere indgået i et interessant samarbejde med The Grand Old Lady of dansk elektronisk musik, Else Marie Padde, der helt tilbage i 1958 producerede det svært eksperimenterende værk 7 Cirkler, som i 2002 blev remixet af Thomas Knak, Hans Sydow, Ejnar Kanding, Bjørn Svin og Jens Hørsving. Inspirationen var datidens konkrete music, som den fx kom til udtryk hos Pierre Schaeffer. Værket er inspireret af et besøg på Verdensudstillingens planetarium i Bruxelles samme år — Sfærernes musik, om man vil. Thomas Knak udtalte i 2002 til Politiken om opdagelsen af og mødet med Marie Padde:
“Hun har jo vist sig at være vores allesammens bedstemor inden for elektronikken. Men det er lidt spøjst, for ingen af os har vidst, at vi havde en bedstemor – det er kun halvandet år siden, jeg mødte hende første gang, og da kendte jeg ikke noget til hende. Men hun har gjort et forarbejde for at gøre den elektroniske musik mere accepteret.”
Nå — emnet skirder, som det typisk sker for Gammel-far. Bjørn Svin — der må siges at være en ganske entreprenant herre nyder nærmest kulstatus i undergrund miljøet (for sin kunstneriske integritet, sit shomanship og drive) — deltog fx i metro-electronica-eksperimentet TransMetroExpress (med venlig alluderende hilsen til Kraftwerk) i forbindelse med årets Strøm Festival, samnen med en af de andre, store gamle hvide mænd: Fuzzy. Engagementerne er mangetallige og svære opsummere kort. Fra diverse undergrundsklubber på tysk grund, over Roskilde Festival, til Strøms Metro-Express til Trailerpark, til Lab og nu altså også i Wundergrund-regi. Fra trancede filtersweep-drevne produktioner a al Søde til fortolkniger af nogle af musikhistoriens største klassiske værker, fx Le Sacre du Printemps, af Stravinskij.
Bjørn Svin til Wundergrund-festival 2009
“Wundergrund er med i åbningen af Københavns nye koncertkirke på Blågårds Plads med en helaften med fokus på dansk elektronisk musik i verdensklasse. Dansk Komponist Forening er glade for ved årets Spil Dansk Dag sammen med SNYK, at kunne præsentere en perlerække af komponister fra den livskraftige elektroniske scene. Først kan man opleve Bjørn Svin og Jacob Kirkegaard, som er kendte for hver deres karakteristiske indgangs-vinkel til det at arbejde med lyd. Kirkegaards værker er ofte gennemkomponerede, lange 2 abstrakte forløb med bearbejdede reallydsoptagelser i centrum, mens Bjørn Svin står for en mere spontan, improviseret og direkte vej fra lyd til musik. I aftenens andet møde kan man møde Rune Søchting og Jonas Olesen, som byder på et helt nyt værk. Endelig vil den japanske lydkunstner Jio Shimizu optræde med solostykker fra sit bagkatalog af både lyd og lys samt præsentere helt nye værker”.
STED: Koncertkirken, dvs. den tidligere Blågårds Kirke, Blågårds Plads 6A, 2200 Kbh. N.
TID: Torsdag d. 29. oktober
PRIS: 80,-
Popularity: 3% [?]







Foto: Klavs Bo Christensen


