LABEL-TOUR: SECOND UP – TIGERSPRING

July 13th, 2009 by Jannick Blaksmark

Tigerspring_logoVi har dig igen med på label-tour. I sidste uge besøgte vi Kenneth Bager og Music for Dreams, og tog et par smagsprøver af, hvad de har på hylderne derude på Vesterbro. I dag kigger vi nærmere på det Tigerspring_forsideforholdsvis unge København/London-selskab med det specielle navn Tigerspring. Selskabet bliv stiftet i Cannes tilbage i 2006 af Søren Winding og Christian Møller, og har siden formået at tiltrække og skabe en flot række af yderst interessante kunstnere som blandt andre – Chimes & Bells, I Got You On Tape, Bodies Of Work, Choir Of Young Believers, Messy Shelters, I Scream Ice Cream(ISIC), Blood Music og Taxi Taxi!


Et socialt tigerspring
Vi har tidligere her på musikblogs beskæftiget os med de nyere online medier, samt hvilke muligheder disse repræsenterer i bla. markedsføring af musik. Inden vi kaster os over det vigtige – musikken, vil vi lige tage et pit-stop ved tigersprings hjemmeside(http://www.tigerspring.net/), da den pt. står som et kerneeksempel på hvor svært det kan være at integrere en dialogisk social media strategi i sin øvrige virksomheds-kommunikation. Siden det første indlæg (hmmm… indlæg er måske lidt i over kanten med en tekst der kun siger – ”we have a blog!! Little wow wow”) blev lagt op den 18.marts, er det blevet til tre posts – et om Choir Of Young Believers, en t-shirt reklame og i det sidste indlæg for omkring 2 måneder siden kaster folkene bag bloggen håndklædet i ringen – ”Hello all, sorry for the laziness on this site, we’re working like bees so that we can give you some wonderful music – and we completely forgot about the internet in the meantime…”.

Tigerspring blog

Hjemmesiden bekræfter dermed tesen om, at det ikke er nok blindt at følge et buzz-ord som blogging eller social media, men at der skal være vilje bag de velmenende ideer. Der er ingen tvivl om, at bands, brands og medier kan få meget ud af at engagere sig i de nye sociale værktøjer. Men for ikke at ende som tigerspring.net er det dog nok fornuftigt at få afklaret ambitioner, forventninger og rollefordeling inden den store ”WOW WOW”-launch. Tigerspring proklamerer på deres hjemmeside, at de har et nyt site på vej, det bliver interessant at se, om de også her vil prøve at bygge slotte i de sociale sandkasser.

LÆS MERE – Label Tour Crunchy Frog

screenhunter_03-jul-13-1639Taxi Taxi! – Step Out Into the Light

Miriam og Johanna Eriksson Berhan hedder de to 18-årige tvillinger der tidligere i år udgav den digitale EP Step Out Into the Light. EP-en som er opfølgningen på deres ’07 debut ’Taxi Taxi’, er en forsmag på pigernes fulde album, der er sat til udgivelse i efteråret. Ud af de tre numre på Step Out Into the Light vil kun ‘More Childish Than In A Long Time’ være at finde på det kommende efterårsalbum. Men det tegner heller ikke dårligt! De to stemmer finder hinanden i en flot skrøbelig harmoni, der lyder, som kunne de til hver en tid briste. De  underliggende strygere og en dyb behagelig tromme følger dog pigerne gennem nummeret, og sørger for, at de kommer sikkert gennem de 2 minutter og 44 sekunder nummeret vare. Det lader i det hele taget til, at producer Johan Berthling (Tape, Häpna Records) og Taxi Taxi! har fundet et ganske unikt og frugtbart samarbejde, i sær musikkens lettere krævende karakter taget i betragtning. Vi ser frem til at høre det fulde album fra Taxi Tax!. For god ordens skyld skal nævnes, at albummet bliver udgivet i et samarbejde mellem Rumpistol og denne artikels feat. Tigerspring.

Snake and Jet’s Amazing Bullit Band – Peace Boat

Denne her fest vil vi helt bestemt vende tilbage til på et senere tidspunkt, for her er sgu sjovt!! Garagerock, hammondorgel, en gammel pink HY’er der drypper olie og så af sted… Peace Boat er en Crunchy Frog-udgivelse, med Tigerspring som Management, og vi vil derfor lade albummet hænge lidt for nu… Nyd dog lige disse videoer -

Snake and Jet’s Amazing Bullit Band – Doomdance

Snake and Jet’s Amazing Bullit Band : X-Ray

Popularity: 3% [?]

Relateret

  1. LABEL-TOUR: FIRST UP – MUSIC FOR DREAMS
  2. LABEL TOUR: CRUNCHY FROG
  3. TIDENS MEST INTERESSANTE PLADESELSKAB?
  4. NYT FRA MISLYD & FREDAGS-BLOGTUR
  5. TIGERSPRING – VI VIL HA’ JERES HJEMMESIDE

3 Responses to “LABEL-TOUR: SECOND UP – TIGERSPRING”

  1. [...] Stilen er lagt og labelet hedder Music for Dreams. Et andet dansk label, vi har skrevet om, er Tigerspring, der kløjedes lidt i bloggingfænomenet og gav op lagde internettet på hylden, hmm, underlige [...]

  2. [...] LABEL-TOUR: SECOND UP – TIGERSPRING | Musikblogs.dk says: August 20, 2009 at 2:45 pm [...]

Leave a Reply